Skønheden bedrager, og Limfjorden kræver flere liv

Ulla Borup er borger i Aalborg Kommune og har i 13 år kæmpet for den samme sag: øge sikkerheden omkring Limfjorden. Særligt ønsket om at få sat hegn på udvalgte steder, hvor der er risiko for, at man kan falde i vandet, er øverst på hendes liste.

Af Julie Yoon Hee Abildskou

Foto: Dennis Reenberg

22. december 2011 tropper Ulla Borup op på borgmesterens kontor med et ønske om at øge sikkerheden omkring Limfjorden. Hun ved, at der er nødt til at blive gjort noget. Nu.

”Jeg troppede op på borgmesterens kontor, fordi Kasper, en dreng, min søn gik i klasse med, blev væk fra en fest. 8 dage senere bliver han fisket op af Limfjorden. Det var der, at det blev en mærkesag for mig,” fortæller hun.

I sne og slud

Ulla Borup var i 2011 formand for Natteravnene, som er en frivillig social forening i Aalborg, der søger at skabe lokal tryghed og livsglæde.

”Vi stod med belysningsfolk og andre fra kommunen nede på havnen i snestorm for at finde ud af, hvor der kunne sættes mere lys op for at øge sikkerheden,” fortæller Ulla om tiden dengang.

”Dengang var jeg på stikkerne nærmest i døgndrift, og ville tale med gud og hver mand. For at blive hørt og få dem til at gøre noget.”

Hegn ved havnefront

Der er især tre specifikke steder ved fjorden, hvor der er brud i kanten. Det er blevet målt op, og der er sat cirka en halv million af til projektet om at sætte hegn op. Det er regnet ud fra, at det koster 2000 kr. pr. løbende meter med låge.

Jan Thaysen, rådmand for By og Land, udtaler:

”Vi har gjort rigtig meget, og jeg synes egentlig, at vi har et godt udgangspunkt. Vi har i hvert fald et godt grundlæggende sikkerhedsniveau. Men jeg synes, at vi bør kunne finde ud af at sætte hegn op på de her udvalgte steder, hvor risikoen er særlig stor.”

Havnefronten er blandt en af de specifikt udvalgte steder, hvor Ulla Borup ønsker øget sikkerhed i form af indhegning.

”Jeg går ikke ind for, at hele Limfjorden skal hegnes ind, for det ved jeg godt, er fysisk umuligt, men omkring havnefronten, der bliver brugt meget af de unge mennesker, vil jeg gerne have et hegn. Man kan simpelthen gå hele vejen nede fra John F. Kennedys plads og direkte ud i fjorden ved den store trappe, der går ned i vandet. Det er simpelthen for farligt, når der er så mørkt dernede.”

Modargumenterne

Et af modargumenterne handler om det æstetiske ved at sætte hegn op. Men her mener Jan Thaysen, at det ikke holder vand efter at man har set, hvordan det fungerer i Aarhus nede ved Dokk1.

”Hegnet i Aarhus er meget anonymt og ikke særligt skræmmende – så det æstetiske ser jeg ingen problemer i,” siger han.

Et andet modargument lyder på, at det er mange penge for sikkerhedsforanstaltninger. Men Ulla Borup mener nu ikke, at det overhovedet står til diskussion.

”Hvad er dyrt egentlig? Hvordan kan man gøre et hegn og et menneskeliv op i penge? Der mener jeg, at mennesket kommer først.”

Der er opsat kameraer og sensorer, der giver alarm, hvis nogen falder i vandet. Derudover har man stillet reb i vandkanten samt redningsstiger ved hver 25 m. Der er også kommet bedre belysning, men det er stadig ikke nok.

Der skal ske noget nu

”Hvis der kommer hegn op, så er det jo en sejr for mig. At der kommer til at ske det, jeg har gået og håbet på de sidste 13 år. Jeg tænker især på mine børnebørn, der på et tidspunkt skal ind og færdes i byen. Det vil bestemt give mig mere tryghed.”

Selv efter 13 år, forbliver Ulla Borups holdning nemlig uændret: ”Mit højeste ønske er, at der er nogen, der vil gøre noget.”

Hertil lyder det fra Jan Thaysen: ”Jeg håber, det sker hurtigst muligt, men det kan allertidligst blive engang i forår 2025.”