Den internationale parade har været en fast del af Aalborg Karnevals indledende runder. Men nu er den afskaffet. Jeanett Kaare, udviklingschef og talsperson, for Aalborg karneval mener dog, modsat flere aalborgensere, ikke at dette er et tab, men en nytænkning.
FOTO: openart.ai
af Johanne Overgaard Madsen
Jeanett Kaare, udviklingschef og talsperson for Aalborg Karneval, ved godt hun går ind og rører ved ”plejer”, når hun nu sløjfer Aalborg Karnevals internationale parade, som oprindeligt finder sted, ugen inden den store karnevalfest “stjerneparaden”.
Dette også på trods af, at hun samtidigt også ved, at den Aalborgensiske befolkning har stærke holdninger til kunsten ‘at praktisere karneval’.
”Nogle af dem har karneval helt ind i sjælen, og de synes det er svært at vi laver det om,” forklarer hun.
Men laves om, det skal det.
Den internationale parade har været en fast del af den nordjyske eskapadesmøre af promt og pragt, der har udgjort Aalborg Karneval i mange år.
Men ifølge Jeanett Kaare, vil man nu omprioritere. I stedet for at smøre festivalsbudgettet tyndt ud, vil man give resten af karnevallet godt med tandsmør i stedet.
”Vi vil komme endnu mere karneval ind i det store karneval,” forklarer Jeantt Kaare, med henvisning til den store karnevalsfest, som også går under navnet ”stjerneparaden.”
RIO I DET LIMFJORDSKE
Aalborg karneval har siden 1983 samlet både aalborgensere og andre godtfolk, til en fest, hvor de omkring 100.000 deltagere, bevæger sig gennem de aalborgensiske gader, som en lind flod af farvestrålende, sprudlende is-krymmel.
Den internationale parade, som tidligere har huset karnevalsgrupper fra nær og fjern, har figureret som et mere klassisk element under karnevallet – en parade der, ifølge Jeanett, især har formået at bringe Rio til det Limfjordske.
”Det er festfyrværkeri. Det er en eksplosion af udtryksformer og kunstarter,” fortæller hun.
At afskaffelsen af den internationale parade derfor placerer en lille syl, i nogle af de aalborgensiske hjerter, har udviklingschefen derfor også forståelse for og ret i.
EN LILLE SYL I AALBORG-HJERTET
En af dem, der synes det gør lidt ondt, er Natasha Tracey, forperson for sambaskolen Poco Loco, som har deltaget i den internationale parade i mere end 40 år.
“Jeg synes, det er ærgerligt,” udtaler hun.
“Karneval er ikke kun stjerneparaden, men fulde mennesker fra 16-24 år. Det er en folkefest for hele Aalborg, for børnene og for de ældre, som måske ikke lige gider med til stjerneparaden. Aalborg karneval er så meget mere end bare den ene dag ”
EN GØGLERFEST AF GATSBY-KARRAKTER
På trods af kritikken, glæder det Jeanett Kaare, at Aalborg fortsat engagerer sig i karneval. Og hun opfordrer til at man stadig kommer deltager, i den enorme fest.
”Det er ikke fordi vi vil afskaffe vores ambitioner om at lave et flot internationalt karneval,” forklarer hun – og påpeger at man stadig vil invitere de internationale karnevalsgrupper til at deltage i resten af karnevalsfesten.
”På en karnevalsdag er du gøgleren, og gaden er fri til at gå amok på”