Efter d. 7 oktober sidste år, hvor konflikten mellem Israel og Hamas så en alvorlig optrapning, er antallet af pro-palæstinensiske demonstrationer taget til i Aalborg. Med fakler og flag, bevæger demonstranter sig gennem Aalborgs gader – men på trods af deres frustration, er det ifølge aktivisten Inaya, altid med god stemning.
Foto af Johanne Overgaard Madsen
Af Johanne Overgaard Madsen
”From the river to the sea,” ekkoer det gennem den nordjyllandske by Aalborg.
Hver fjortendes dag går Inaya igennem Aalborgs gader, med sine to små børn ved sin side. Omkring hende flagrer de palæstinensiske flag. Fra længere fremme, bevæger kampråb sig gennem menneskekæden af de frustrerede aalborgensere, der på tværs af religion og etnicitet, efterhånden kender hinanden ret godt.
Efter konflikten mellem Israel og Hamas eskalerede d. 7. oktober sidste år, er de pro-palæstinensiske demonstrationer i Aalborg taget til. De er blevet en fast del af bybilledet, hvor især unge studerende og aalborgensiske ildsjæle, marcherer igennem de gamle gader, med et håb om, at deres stemmer bliver hørt fra lokalt til globalt.
Palæstinensiske flag på små kinder
For Inaya og hendes børn, er demonstrationerne dog en god oplevelse, på trods af deres alvor. Efter hendes opfattelse er stemningen altid god, og sammenholdet stærkt.
Selv tog hendes forældre hende med til demonstrationer, da hun voksede op i Aalborg. Nu er det hendes tur til at male palæstinensiske flag på sine børns kinder – og de bærer dem med stolthed, mens de råber på våbenhvile.
Dette også på trods af, at ikke alle i bybilledet finder folkevandringerne kærkomne.
”Vi har haft tilfælde hvor ældre mennesker godt kan sige ‘Gå hjem til jeres eget land, ‘” forklarer Inaya.
Hun påpeger dog, at demonstrationerne ikke er til for at skabe konflikter, men for at sprede et budskab.
”Jeg vil aldrig svare nogle mennesker igen, for det er jo ikke alle, der har den mening”
Hun fortæller, at de også oplever aalborgensere, som stiller sig nysgerrige overfor deres aktivisme, som tager rod mange tusinde kilometer væk. Aalborgensere, som efterfølgende selv bliver faste led i de demonstrerende bevægelser, når de samles i bybilledet.
En aktivistisk udvikling
Og at Aalborgenserne går på gaden for en sag, som geografisk ligger dem så fjern, er måske ikke så overraskende.
Ifølge Jonas Lieberkind, forsker i unges aktivisme og nye former for politisk engagement ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, på Aarhus Universitet, ser vi en udvikling. Hen over de sidste 10 år, er især unge begyndt at blive mere optaget af den politiske verden omkring dem. De politiske problemstillinger, bliver mere påtrængende for visse grupper heraf, som derfor udfolder deres holdninger, i det offentlige rum.
”Man må aldrig undervurdere, at sagen er afgørende, når man ser på unges politiske engagement – og situationen i Palæstina er virkelig horribel, ” forklarer Jonas Lieberkind.
”Jeg vil fortsætte med at være på gaden”
Inaya, som selv har palæstinensiske rødder, ville dog ønske, at der var ligeså mange der dukkede op til demonstrationerne i Aalborg, som der er i andre storbyer – især fordi hun mener, at regeringen fortsat ikke lytter til den vedvarende klang af frustration, der ekkoer gennem Danmark. Derfor er hun også langt fra færdig med at gå igennem Aalborgs gader.
”Jeg vil fortsætte med at demonstrere. Det er noget jeg altid vil gøre. Det er noget jeg var vokset op med, og det med noget mine børn skal vokse op med. Det er noget jeg vil gøre til den dag, der ikke sker noget mere i Palæstina og Libanon. Jeg vil fortsætte med at være på gaden.”