I gamle dage var det hovedsageligt fiskere, der boede i Fjordbyen i den vestlige del af Aalborg. Men i dag rummer den lille skurby en langt mere divers befolkningsgruppe.
En af Fjordbyens små stier.
Foto: Oskar Hoff
Af Oskar Hoff
I en virkelighed, hvor klimaforandringer og bæredygtighed fylder, har konceptet Tiny Living vundet indpas hos danskerne. Faktisk så meget, at flere kommuner er begyndt at udlægge boligområder specifikt til Tiny Houses.
Men i Fjordbyen, i den vestlige del af Aalborg, er konceptet langt fra nyt. Her har fiskere siden 1930’erne boet i Tiny Houses, der egentlig mere var tænkt som redskabsskure til deres fiskeredskaber end til beboelse. I 1980’erne overgik Fjordbyen fra havnevæsenet til Aalborg Kommune og fik samme status som kommunens kolonihaveforeninger, hvilket blandt andet vil sige, at skurerne derfra ikke måtte benyttes som helårsbolig.
I dag er skurbyen vokset og sammensætningen af beboerne er blevet langt mere divers. Men fiskeråndens sammenhold og fællesskab gennemsyrer stadig det lille halvårsbofællesskab, hvis du spørger Kirsten Schou, der har boet i Fjordbyen i 18 år.
”Vi er fælles om at få det her lille samfund til at fungere. Vi går rundt og besøger hinanden og har et enormt socialt sammenhold. Vi hjælper altid hinanden, når vi kan. Der kan være nogen, der har et bræt, og så har en anden et søm. Og nogen har noget lokumspapir, så en anden kan blive tørret. Sådan er mentaliteten herude.”
Kirsten Schou udenfor sit skur i Fjordbyen, hvor hun har boet i 18 år.
Foto: Oskar Hoff
Over for Kirsten bor Daniel, der foretrækker ikke at oplyse sit efternavn. Og det var netop denne form for fællesskab, som tiltalte ham, da han sidste år købte et skur på samme sti som Kirsten.
”I de her små samfund er der bare en anden form for samhørighed. Her kender alle hinanden og man sørger for at hjælpe hinanden.”
Men det var ikke kun sammenholdet, der lokkede Daniel til Fjordbyen. For en stor del af årsagen til at folk vælger at flytte i et Tiny House er også drømmen om delvist at træde ud af hamsterhjulet og stoppe med at jagte væksten. Og det var især noget Daniel kunne genkende.
”Jeg kunne godt tænke mig at bo lidt mere simpelt og slippe for de der 40-timers arbejdsuger, så man kan få råd til at forkæle sig selv med alle mulige materielle ting, for i sidste ende at gå ned med stress over det, hvilket mange jo gør.”
Daniel flyttede ind i sit skur i 2023.
Foto: Oskar Hoff
Længere oppe ad den lille sti har Lotte Christensen et skur med sin mand. Og hvis man spørger hende, kommer de to aldrig til at flytte fra Fjordbyen. Her finder de to nemlig en ro, de ikke får nogen andre steder.
”Jeg har altid godt kunne lide skæve eksistenser og alternative livsstile, for i sidste ende tror jeg, det får folk til at føle sig mere lige. Min mand og jeg foretrækker at leve minimalistisk. Vi behøver ikke at have en stor bil eller moderne tøj.”
”Jeg kan sagtens forstå, at Tiny Living er ved at vinde indpas hos danskerne. Og vi kommer aldrig til at skille os af med vores skur.”
Helle Christensen i sit skur, som hun og hendes mand købte for syv år siden.
Foto: Oskar Hoff
Måske er hele Tiny Living trenden blot en døgnflue, men uanset hvad kommer den simple livsstil og arbejderklassefællesskabet til at leve videre i Fjordbyen. For sådan har det nemlig været i årtier, inden det blev moderne at sælge villaen for at flytte i noget mindre.